Planter skal vandes

Planter skal vandes

admin 20.10.2022 243 2 1

Kære ven

Nyhedsbrev 20. okt. 2022: En plante i en krukke skal vandes

Allerførst kan jeg se, at 30 har klikket sig hen til denne post, men ingen andre end mig selv har skrevet. Vi kan vist hurtigt blive enige om, at næsten ingen er interesseret i at lære noget i forhold til mit tilbud.

Hvis du kan huske fra nogle af de første emails i denne eksperimentelle mail-serie, omtalte jeg et væddemål. Det står sløjt til med dette væddemål, hvis man ser det fra synspunktet, der holdt på den hest, der satte sin lid til, at jeg kunne reducere antallet af abonnenter fra over 2.000 til 666. Forhåbentlig har du haft tid til at undersøge omkring dette tal.

Planter skal have vand

En plante i naturen får som regel rigeligt vand, når det regner, men det kan planten i krukken ikke regne med, thi denne plante er afhængig, typisk af et menneske, som giver den noget vand. Sådan er det også med dette eksperiment, hvis vi et øjeblik betragter det som en plante i en krukke. Da jeg næsten er den eneste, som vander denne plante, er jeg også den, som afgør, om planten fortsat skal leve eller dø.

Meget få har valgt at købe billige julegaver til familien i form af en filterkander med et kulfilter. En af mine gode venner har købt 10 filterkander fra dette tilbud, hvoraf en af filterkanderne nu er udsolgt og ikke kommer igen, af årsager, som beskrives ved produktet.


Rent Postevands Youtube kanal

Jeg startede for Rent Postevand en Youtube kanal tilbage i 2016. Rent Postevand har haft over 7.000 kunder siden 2011 med over 17.000 bestillinger. Alligevel har kun under 200 mennesker valgt at abonnere på Rent Postevands Youtube kanal.


Hvor mange læser denne mail?

Denne mail sendes stadig til ca. 2.000, men mit statistik program viser, at kun 4-500 åbner eller læse blot noget af det. Jeg kan også se, at ganske få videresender mailen til andre.


En interessant video med spændende indhold er på vej

Jeg talte i går aftes og nat til kamera. Ud af min mund kom det klart mest interessante materiale, jeg har talt til kamera. Olsen Banden spiller en væsentlig rolle, og det gør Janteloven også.

Jeg offentliggør den på en af mine andre YT-kanaler og indlejrer videoerne på en webside på mit personlige site MichaelMaardt.com • Den hører IKKE hjemme under mit vandcirkus.

Hvis du kan læse mellem linierne eller se skriften på væggen, vil du vide, at dette eksperiment er ved at nå sin slutning. Jeg vil sige dig tak for at du har læst og lyttet med. Det har været meget lærerigt for mig.

I starten skrev jeg, at jeg ville afsløre, hvad det EGENTLIG gik ud på. Eksperimentet handlede om DIG og dine reaktioner over for det indhold, du blev præsenteret for i mine skriverier. Jeg håber at du har været ærlig over for dig selv og har spurgt dig selv: Hvorfor reagerer jeg, som jeg gør, ved at læse det, som den gamle mand skriver, eller ved at høre det, som den gamle mand siger.


Om din psykologisk-mentale udvikling her i livet

Man kan kalde dette for at kigge indad i stedet for at kigge udad i den omliggende verden i et forsøg på at finde årsagen til ens emotionelle reaktioner som f.eks. vrede, misundelse, forelskelse, sorg osv. Sidstnævnte mulighed er dømt til at mislykkes. Det kaldes at projicere.

Hvis man bevidst i en længere periode kigger indad, kaldes det af nogle at 'arbejde med sig selv', at være i en bevidst personlig udvikling og nogle kalder endda dette for psyko-spirituel udvikling. Stor tak til Jes Bertelsen for at klargøre disse indre bevidsthedsmæssige processer, specielt omkring projektion, men så sandelig også andre ting, da han i sin tid holdt forelæsninger på Aarhus Universitet og skrev finde bøger. Jeg har været i gang siden 1975, da jeg var 23, men der skete allerede noget, da jeg var 18, hvilken jeg har omtalt her.


Jeg vil uddybe dette i fremtiden, men det bliver IKKE i Rent Postevand's regi. Fremover vil disse nyhedsmails primært eller måske endda KUN handle om noget, der har med vand og vandrensning at gøre. Jeg hører allerede et lettelsens suk hos mange :)


Hvorfor lavede Michael dette?

Nogle få har skrevet til mig via email med en undren eller rettere har tænkt over, hvad mine hensigter har været med alt dette. Jeg tidl. fortalt, at jeg forsøger at være den bedste udgave af mig selv. Nogle mente, at jeg skadede min 'forretning' ved at gøre det. Jeg har lige fra starten meldt ud - præcis som da jeg solgte millioner af edb-hæfter - at min primære hensigt IKKE var at tjene penge, men noget andet.

I en af disse eksperimentelle mails har jeg fortalt om min ledestjerne. Det skulle være tydeligt for de fleste, hvem det er. Men hvis du stadig er i tvivl, så er det Jesus, som senere blev velsignet og dermed blev Kristus. Lad mig pointere her, at der er mega forskel på Jesus virke og den forfærdelige repressive fortælling, som de perverse kirkefædre gennem tiden har givet. Værst er dog Vatikanet og den katolske kirke.

Jeg ved, hvad jeg laver her på Jorden

Jeg har i mange år vidst den overordnede hensigt med dette mit liv. For nylig blev det endnu klarere for mig. Jeg uddyber det senere, blot i andet regi.

Det er jo ret besynderligt, at Eliten i lang tid har kunnet bilde milliarder af mennesker ind, at den højeste mening og den højeste lykke opnås ved at akkumulere fysisk gods og penge, når livet med sikkerhed slutter med, at man IKKE får det fysiske gods med!

A propos når udenforstående ikke rigtig forstår mennesker

Pas godt på dig og dine kære. Hilsen Michael Maardt

Write a Comment

Måske udgået, tjek lagerstatus. Hvis "midl. udsolgt", skriv email, klik "Giv mig besked!", og du får besked når varen igen er på lager.







-->