Filter/membran-skift
Mål vandets renhed med en måler!
Mange spørger: "Hvornår skal jeg skifte filtre?" og "Hvornår skal jeg skifte membran". Der er INTET absolut svar til disse spørgsmål. Du bør løbende måle både osmosevandets kapacitet og vandets renhed ved hjælp af en måler. Jeg læste en gang en tysk side, og de mente, at alt under 100ppm (ca. 200µS) var OK. Jeg skifter selv, hvis ppm værdien kommer over 50ppm.
NB Det følgende er MINE vurderinger
Det korte svar
Hvis tallet på din ppm- eller Mikrosiemens-måler kommer over det tal, som du vurderer er for meget (mit tal er 50ppm eller 100µS), skifter du filtre, hvis du ikke har skiftet filtre inden for de sidste par måneder. Hvis det ikke hjælper, skifter du membran
Det lidt længere svar
Skift filtre hvert år og membran hvert 3. - 5.år, hvis vandets hårdhed er:
- 4-8 Blødt: 6950 Ringkøbing, 6900 Skjern, 7190 Billund, 7430 Ikast-Brande, 8600 Silkeborg
- 8-12 Middelhårdt: 9940 Læsø, 9900Frederikshavn, 9700 Brønderslev, 9330 Dronninglund, 9550 Mariager, 8800 Viborg, 7800 Skive, 7500 Holstebro, 7400 Herning, 7600 Struer, 7620 Lemvig, 7100 Vejle, 6800 Varde, 6600 Vejen, 6700 Esbjerg, 6270 Tønder, 6200 Aabenraa
Skift filtre hvert halve til hele år og membran hvert 3. hvis vandets hårdhed er:
- 12-18 Temmelig hårdt: 2730 Herlev, Rudersdal, 3450 Allerød, 2970 Hørsholm, 3460 Fredensborg, 3450 Hillerød, Gribskov, 3000 Helsingør, 4000 Roskilde, 4320 Lejre, 4300 Holbæk, Odsherred, 4100 Ringsted, 4180 Sorø, 4400 Kalundborg, 4200 Slagelse, 4700 Næstved, 4640 Faxe, Bornholm, 5700 Svendborg, 5600 Faaborg-Midtfyn, 5000 Odense, 5610 Assens, 5400 Bogense, 6400 Sønderborg, 6100 Haderslev, 6000 Kolding, 8722 Hedensted, 8700 Horsens, 8300 Odder, 8660 Skanderborg, 8000 Aarhus, Farskov, Syddjurs, Norddjurs, 8900 Randers, 8000 Aalborg, Jammerbugt, 9800 Hjørring, 7700 Thisted
- 18-24 Hårdt: 2750 Ballerup, 2605 Brøndby, Egedal, Furesø, 2820 Gentofte, 2860 Gladsaxe, 2670 Greve, 2630 Høje Taastrup, 2635 Ishøj, København, 2800 Lyngby-Taarbæk, 2625 Vallensbæk, 4760 Vordingborg, Guldborgsund, Lolland, Langeland, Ærø, Samsø, 5300 Kerteminde, 5800 Nyborg, 5500 Middelfart, 3600 Frederikssund, Halsnæs
- 24-30 Meget hårdt: 2620 Albertslund, 2790 Dragør, 2600 Glostrup, Taarnby
- > 30 særdeles hårdt: 2000 Frederiksberg, 2650 Hvidovre, 2610 Rødovre
Filterskift
Jo oftere du skifter filtre, desto renere vand får du. Yderligere beskyttes membranen bedre og jo længere holder membranen. Internationalt anbefales 6-12 mdr, men jeg siger for postevand i Danmark: afhængigt at vandets hårdhed
- ved blødt vand skiftes filtre 1-2 år
- ved hårdt vand skiftes filtre hvert halve år
Ved vandfiltre med et sedimentfilter i det 1. transparente filterhus kan du sikkert se, hvornår det er tid til at skifte filtre. Hvis du har egen boring, meget okker i vandet el. lign. skal du selvfølgelig skifte 'efter behov'. Brug din sunde fornuft og gerne en måler
Membranskift
Da membranen er væsentlig dyrere end filtrene, er det sund fornuft at skifte filtre ofte for at beskytte membranen og dermed forlænge dens levetid/holdbarhed.
Producenter af membraner siger hvert 3. år UANSET hvor meget den bruges. Som en muskel bliver en membran bedre af at blive brugt.
- ved blødt vand skiftes membran ca. hvert 3-5. år. Visse membraner er så gode, at de kører i mere end 5 år!
- ved hårdt vand skiftes filtre hvert 2.-3. år
De små inline filtre til de små 3trins anlæg består af et inline sedimentfilter og et inline kulfilter. Se produkterne for yderligere info.
De store osmoseanlæg/vandfiltre med store filterhuse har typisk 2 eller 3 filterhuse med 10" x 2.5" filterpatroner. Et anlæg med 3 filterhuse består af Sedimentfilter 5µ, kulblokfilter 5µ og Sedimentfilter 1µ. Et anlæg med 2 filterhuse består af Sedimentfilter 5µ og et kulblokfilter 5µ. Find filterpatronerne i shoppen.
Osmoseanlæg: Husk at du skal regne din spildvandsfaktor med. Laver du 100 liter osmosevand om ugen med en spildvandsfaktor på 3, strømmer 100+300=400 liter vand om ugen igennem dine filtre. Det bliver til 400*52=20.000 liter = 20kbm om året, så kan du selv regne ud, hvornår du bør skifte filtre.
Sådan skiftes forfiltre 3trins anlæg
- evt. blå låseringe ved de to forfiltres endestykkers fittings fjernes.
- Den lille hvide bøsning holdes ind mod fittingen og derved kan du trække slangen ud. Se evt denne video
- Med værktøj løsnes fittings i hver ende af filteret. Med hånden skruer du de 4 fittings/koblinger fri af filteret.
- Du erstatter de brugte filtre med nye filtre og resten skulle gerne give sig selv.
Du kan også måle, hvornår hvad skal skiftes
Umiddelbart efter installation af NYT anlæg måles:
- postevandet, som det kommer ud af hanen. Denne værdi er normalt konstant.
- værdien FØR membranen, altså efter forfiltrene. Stiger denne værdi med tiden, er det tid til at skifte filtre.
- værdien EFTER membranen (stiger den, MENS værdien efter for-filtrene ikke har ændret sig OG membranen har arbejdet i nogle år, er det tid til at skifte membran). Membraner KAN holde mere end de 3 år, som oftest nævnes som membranskift-tidspunkt.
- værdien efter evt. silikat/harpiksfilter. Hvis denne stiger og ALLE andre værdier er uændrede, kan du overveje, om du vil skifte harpiks
Du kan kan overvåge disse værdier permanent med den viste måler (monitor), der måler to steder samtidigt.
Mit alternative forslag, som er billigere, lidt mere besværligt, men mere nøjagtigt, er at bruge det viste T-stykke med en prop i. Når du skal måle, fjerner du proppen og lader vandet løbe ned i et lille glas.
Relaterede sider: