Vild høj pris?
Vild høj pris?
Jeg er ikke som de fleste ;-) Når en vare ikke kan købes mere, fordi den er udgået eller erstattet af en anden vare, så vil de fleste webshops bare slette varen. MEN det er tarveligt over for dem, der har købt varen og gerne vil læse om den, også i fremtiden.
Det kan også være, at en køber vil sælge sin vare brugt. Hvis varen er slettet her, så kan sælger ikke linke til den - og så bliver det svært at sælge. For mange år siden tænkte jeg, OK, så sætter jeg bare prisen til NUL. Det forstår folk vel. NEJ, det forstod folk IKKE. Mange troede at nu var varen GRATIS. Hvad tænker nogle mennesker dog?
Nå, så sætter vi prisen vildt højt, så er der vel ingen, der finder på at købe den, men ak, en dag kom en norsker forbi med en masse oliepenge i baglommen og købte sgu et produkt, hvor jeg havde sat prisen op med 400%. Det fik han lov til ![]()
Nå, så sætter vi prisen op til 10.000 eller 100.000 og håber på, at der kommer en oliesheik forbi, der har fundet en lyshåret dansk pige!
