Teknologiens historie

Omvendt osmose (Reverse Osmosis) som vandrensningsmetode blev udviklet i 1950'erne, primært til afsaltning af havvand. 

1. generation

Den tidlige 1. generations systemer (1970'erne-80'erne) var store, industrielle eller systemer under køkkenvasken med individuelle, manuelt rørlagte filterhuse og eksterne tanke. Den typiske konstruktion var 3 lodret placerede forfiltre (sediment, kul og endnu et sedimentfilter), enten på et stativ eller plade til at skrue på væggen.

Ovenpå ligger en membran og evt. andre små filtre. Anlægget var typisk med en vandtank for at kompensere for tryktabet, forårsaget af membranen. Det viste anlæg har boosterpumpe for at øge trykket i membranhuset for at opnå optimal virkning, både hvad angår kapacitet og så lavt spildvand som muligt.

Fordele

• Anlæg af 1. generation er blevet produceret i mange år og heldigvis blev branchen enig om at overholde standardiserede mål for de enkelte dele: de løse filterpatroner, filterhusene, menbraner og membranhuse osv., hvilket betyder at mange firmaer har i mange år lavet de samme enheder, som er relativt billige og til at købe alle steder verden over.


• De små mobile 3trins osmoseanlæg, som IKKE er fast installeret under køkkenvasken, er lette at komme til, når man skal skifte filtre og membran. Se mere her

Ulemper

• Stort tryktab, hvilket ved mange anlæg blev kompenseret ved en vandtank:

• Alle traditonelle membraner til 1. gen. anlæg var optimeret til 25°C og et tryk på min. 5bar, ofte 7bar, hvilket betød, at et anlæg UDEN boosterpumpe ofte lavede 3-4 gange så meget spildvand som rent osmosevand. Et anlæg MED pumpe kunne reducere dette til kun 2 gange så meget spildvand som rent vand.


• Ved et anlæg med boosterpumpe bliver pumpen efter typisk 30 min. så varm, at den skal have en pause på min. 15. min., hvilket betyder at brugere, der ønsker store mængder vand, skal styre dette forhold.


• De fleste køkkenskabe under vasken er IKKE designet til installation af et vandfilter af denne størrelse og volumen. Det er altså lidt af en udfordring at skabe plads til et omvendt osmoseanlæg af 1. generation.


• Alt afhængig af, hvor kvik man er, er det besværligt at skifte de løse filterpatroner, som findes inde i filterhusene. Filterhusets underste del kan sidde rigtig godt fast i filterhusets låg og selv med en specialnøgle er det svært at løsne filterhusets nederste del. Oftest vil man skulle fra koble vandtilførslen, derefter trække anlægget ud fra køkkenskabet, så man kan komme ordentlig til at lave noget.


• Skift af osmosemembranen er væsentlig mere besværlig end skift af filterpatroner. Mange af mine kunder har IKKE skiftet osmosemembranen, selv om de har haft anlægget i flere end de 3 år, som er anbefalet levetid til membranen. Årsagen er, at - igen - anlægget skal frakobles vandforsyningen for at kunne komme til membranhuset, som enten er placeret vandret på anlæggets øverste del (stativ) eller bag på stativet.


• Så skal membranhusets låg løsnes fra selve huset og hvis låget har siddet fast i mere end 3 år, skal der virkelig med den medflg membranusnøgle kræfter til at løsne låget. Derefter skal med en spidstang membranen vrides og drejes for at kunne trække den ud. Til sidst kan man så installere en ny membran, og lave alle disse ting i omvendt rækkefølge. Intet under, at så få kommer så langt.

Første skridt henimod 2. generation var at lave filtrene, men ikke membranen, til "twist-lock plug-and-play" patroner (ofte med en 1/4-drejningsmekanisme), også kaldet "quick change", som ved dette anlæg - vist på billedet.

2. generation

Den 2. generation: Kompakte enheder, hvor første filterenhed typisk er et kombifilter bestående af et sediment- og et kulfilter. Anden enhed er en omvendt osmosemembran indkapslet i "twist-lock plug-and-play" patroner (ofte med en 1/4-drejningsmekanisme); også kaldet "quick change". 

Billederne viser to varianter, se f.eks. disse anlæg

Midten af ​​1990'erne til begyndelsen af ​​2000'erne begyndte flere producenter at markedsføre quick change patroner/indsatser. Dette design blev populært. Dette blev standarddesignet for mange kompakte omvendt osmoseanlæg. Jeg bemærker det først siden ca. 2015, at disse anlæg begynder at komme.

Vandtanken optager meget plads under køkkenvasken og selv om den kompenserer for tryktabet, er den ikke så populær. Producenterne fokuserer på anlæg uden tank og for at kompensere for tryktabet, udstyres anlæggene med kraftige membraner og dertil passende boosterpumper, som kan matche det flow, som typisk kommer fra en vandtank - se ovenstående video.

Fordele

• fylder mindre end 1. gen. anlæg, primært fordi vandtanken erstattes af en stærk membran og boosterpumpe


• Disse patroner er designet til hurtig og let udskiftning, hvilket gør vedligeholdelsen markant nemmere. 


• Ved anlæg som PD600 og PD1000 (vist til højre) er det hele pakket ind i en kasse, hvilket gør anlægget kompakt og en vis del af befolkningen værdsætter design og udseende.


• Det rene osmosevand kommer ud af vandhanen med 1,5-2,5 liter pr minut, sammenlign med ovenstående video, hvor vandet kommer ud med lidt over 1 liter i minuttet.

Ulemper

• Filtre og membran er noget dyrere end tilsvarende ved 1. gen. anlæg


• Hvis noget går i stykker, er det sværere at komme til at reparere, fordi mange skruer skal løsnes osv. Ved 1. gen. anlæg er alle dele let at komme tid - som i en 2CV (for dem, som kan huske denne simple bil)


• flere ulemper?

3. generation

Den 3. generations omvendt osmoseanlæg er udviklet/opfundet og hvis alt går vel, tilbydes anlægget ca. maj 2025

• ✅ let at installere
• ✅ quick change af filtre og membran
• ✅ fylder meget lidt
• ✅ ingen tank
• ✅ ingen pumpe, ingen elektricitet
• ✅ laver mere end 1 liter pr minut ved normalt vandtryk
• ✅ laver mindre spildvand end rent vand ved normalt vandtryk
• ✅ fornuftig pris

Send email til salg@rent-postevand.dk med 3gen i emnelinien eller i mailens indhold, hvis du vil have besked, når anlægget kan købes eller forudbestilles. Hvis du klikker linket, behøver du IKKE at skrive mere i mailen end det, der er udfyldt.