Vandhane-adapter for tilslutning af 1/4'' slange
Hvis lagerstatus er 'midl. udsolgt', klik "Læg i Kurv", skriv din email og mobilnummer, og du får besked, når varen igen er på lager.
Adapteren passer både til standard danske vandhaner med både indvendigt og udvendigt gevind, fordi der medfølger den nederst på siden viste gevindadapter.
Vandhaneadapteren har 22mm indvendigt gevind, som passer på dansk standard vandhane med 22mm udvendigt gevind. Med den medflg. gevindadapter, som har udvendigt 22 og 24mm gevind passer vandhaneadapteren på en vandhane med 24mm indvendigt gevind. Videoen viser vandhane-adapteren, hvordan vandslangen sættes på adapteren og hvordan den fungerer. Til sidst vises hvordan adapteren sættes på vandhanen.
Tip: Blødgør slangen under rindende varmt vand og den er meget lettere at trække ind over adapterens studs.
Denne meget smarte vandhaneadapter kan IKKE købes i normale forretninger i Danmark. Den passer til en 1/4" vandslange, som klarer 100 liter pr time. Plastslangen 1/4" presses ind over den lille tud. Den på fotos og video viste gevindadapter 22mm udvendig x 24mm udvendig med VVS nr. 744954022, som gør at adapteren kan skrues på en vandhane med indre gevind, er med i prisen. Se denne gevindadapter nedenfor.
På adapteren kan den riflede øverste gevind-del og den nederste del kan drejes/varieres i forhold til hinanden, hvilket gør den meget fleksibel. Plasticslangen 1/4" trækkes over tuden, så den sidder fast. Når vippe-håndtaget peger nedad, ledes vandet 'normalt' gennem vandhane-ventilen og ud i vasken, og når håndtaget vippes 90 grader, ledes vandet via den lille plasticslange til et vandfilter.
Vandhane-adapteren skrues på vandhanen. Der er ingen grund til at fastspænde alt for hårdt, kun så det bliver tæt.
Hvis du let vil kunne fjerne og tilslutte dit vandfilter eller osmoseanlæg, klipper du slangen over tæt på vandhanen og sætter den viste forbinder-fitting på UDEN blå låseringe.