Stråling er farligt, beskyt dig

Michael Maardt 2004, opdateret 2010

I denne video "9 myter om mobilstråler" taler Carsten Vagn-Hansen (Radiodoktoren). Der findes rigeligt med undersøgelser, der viser at både høj- og lavfrekvent stråling er skadeligt. Spørgsmålet er bare: Hvor skadeligt? Det er også skadeligt at indånde udstødningsgasser fra biler, at spise junk-food, at ryge, at leve med stress og mange andre ting. Jeg er ikke ude på at skabe angst og panik, men blot at fortælle lidt om, hvad jeg har læst og hørt.

Problemet med stråling er, at faren er usynlig og kun særligt følsomme mennesker kan mærke det med deres sanser. Vi andre mærker det ikke og der kan gå mange år, før kroppens immunsystem ikke kan klare mere og en af grundene kan være strålingen, som fik bægeret til at flyde over.

Hvis du har nogle minutter, så læs videre.

Rygning var engang smart

I 1950'erne og 1960'erne var det både smart og moderne at ryge. Nogle af os husker Humprey Bogart konstant med en smøg i munden, men mange af de berømte skuespillere røg på film. Dengang var der mange undersøgelser, der "beviste" at rygning var ganske harmløst. Undersøgelserne var sponsoreret af tobaksindustrien! Vi blev klogere, men det tog mange år.

Til sammenligning: Det er ikke så mange år siden, at vi begyndte med at bruge trådløs fastnettelefon DECT (link til norsk Wiki), trådløse routere, trådløst headset, trådløse tastatur og trådløse mus og mange andre trådløse apparater, der udsender højfrekvente signaler over store afstande (over 100meter), også gennem vægge ind til naboen. Vi har ikke haft dem i så mange år og kender ikke langtidsvirkningerne. Det samme gælder mobiltelefoner og dertil hørende mobilmaster.

Efter at have læst bl.a. en tysk undersøgelse om trådløse fastnettelefoners stråling og helbredsrisikoen, afleverede jeg mit trådløse Gigaset 3000 sæt (i alt 5 telefoner) til genbrugspladsen. Det handler her om DECT stråling. Jeg købte i stedet på dba.dk nogle gode billige brugte Siemens Euroset 2015 og Kirk Delta fastnettelefoner med ledning, og det går fint - også tale med medhør uden løftet rør.

For nogle uger siden blev en bekendt opereret for en hjernesvulst. Da hun vågnede efter operationen, fik hun at vide, at det var en af de værste former for kræft. Tumoren sad få centimeter fra det sted ved øret, hvor hun i mange år har holdt sin mobiltelefon. Tilfælde?

10 gode tips til at beskytte sig

Mobiltelefon

Trådløs Router

Fastnet telefon

En ældre trådløs fastnettelefons basisstation sender permanent og med maksimal ydelse stråling op til flere hundrede meter via DECT (link til norsk Wiki). Mig bekendt er det specielt tyskerne og de tyske myndigheder, der har været kritiske over for strålingen, så jeg har det meste af mine informationer fra tyske tekster som denne. Hvis du har en ældre trådløs fastnettelefon, anbefaler jeg at erstatte den med en af tre:

  1. en fastnettelefon med kabel (evt. via Den Blå Avis). Forbind med 5 eller 10 meter telefonledning, hvis du vil kunne bevæge dig rundt i stuen med telefonen ;-) Sådan ledning koster ikke meget. Køb f.eks. hos AV-Cables.dk Du kan købe en 7 meter ledning (RJ10) til telefonrøret, så behøver du ikke løbe rundt med telefonen, eller du kan købe 10, 15 eller 20 meter RJ11 ledning fra telefonstikket i væggen/routeren til telefonen, så kan du løbe rundt med telefonen

  2. eller en af de nyere ECO DECT. Grundet den stærke kritik af strålingen fra de første DECT-modeller har telefonproducenter lavet telefoner med lavere stråling og energiforbrug. I følge Siemens hjemmeside er der ECO mode DECT, som betyder en reduktion af strålingen på 80% i forhold til de ældre modeller. Man skal bare huske at indstille telefonen til at køre i eco mode.

  3. Bedre er ECO Mode Plus DECT, som vist også kaldes ECO Full mode, som reducerer strålingen totalt, men kun når telefonen er i standby. Swissvoice var det firma, der startede produktionen af sådanne telefoner. Siemens og andre fulgte efter.

Husk proportionerne. Der er mange andre ting i livet, der er vigtige for din sundhed - og undgå at blive fanatisk omkring det ene eller andet.

Links

straaling.dk

God video om WiFI i amerikanske skoler.

electromagnetichealth.org er vist en af de førende internationale websites. Her kan du lytte til mange af de førende eksperter på området.

Gigahertz Solutions fra Tyskland: Producent og forhandler af måleapparat til at måle elektrisk og elektromagnetisk stråling, tilsyneladende nogle af de skrappeste i verden. Firmaet forhandler også produkter til beskyttelse.


Abonnenter af nyhedsbrevet modtager regelmæssigt rabatkoder. © 2011-2019 by Michael Maardt • Rent-Postevand.dkKontakt • 23. Jun. 2019