Med tilladelse fra Frede Damgaard gengives her en fin artikel fra 2014.

Syre Base Balancen

Syre-base-balancen har gennem tiden været baggrund for masser af diskussioner.

Er syre-base-balancen relevant? Ja, det mener jeg - efter de 40 år i branchen, hvor jeg også har arbejdet med dette og har gode erfaringer hermed. Samtidig har det været spændende at følge, hvad der i disse år er sket. Først har der været mange diskussioner om dette, hvilket er helt normalt, når nye teorier opstår. Men pudsigt er det, at der til stadighed kommer flere og flere betragtninger og ganske almindelig biokemi og undersøgelser på bordet, der underbygger teorierne.

Helt tilbage i 1930'erne fremlagde den svenske biokemiker Dr. Ragnar Berg sin syre-base-teori. Hans opfattelse af syre-base-balancen er dog blevet underkendt og diskuteret meget siden, men med tiden har flere og flere dog opdaget, at syre-base-balancen er en konsekvens af kostens sammensætning.

Nogenlunde samtidig fik den tyske forsker Otto Warburg Nobelprisen for sin forskning i kræftceller. Han havde fundet ud af, at kræftceller kun kunne forekomme i iltfattigt blod. Buttom line af den Warburgske teori er, at kræft skyldes mangel på ilt i kroppen.

PH-værdien i blodet skal helst ligge mellem 7,38 og 7,42, og kroppen optager ilt langt mere effektivt, når miljøet er basisk (niveauer fra 7,0 og opefter). Et surt miljø med pH-niveauer fra 7,0 og nedefter kan mindske iltindtaget. Et afbalanceret kropsvæv kan iflg. Warburg optage op til 1.000 gange mere ilt i forhold til for surt væv med en pH-værdi på f.eks. 4,5.

Herhjemme i Danmark var det først og fremmest Julia Vøldan, der fremlagde sine erfaringer med syre-base-balancen. Selvom hun selv blev syg af gentagne slåskampe om hendes teorier, og døde af dette, så hjalp hun mange mennesker på vej, og hendes teorier har delvist levet videre.

Siden skrev biolog Niels Erik Jensen i Bio-information om teorierne og biokemien bag syre-base-balancen. Efter dette kom der en bog om ’Syre-base balancen i krop og kost’ på Høst & søn, af kostkonsulent Rie Møller, som bl.a. skriver:

"En forståelse for samspillet mellem krop og kost har stor betydning for vor trivsel. Kendskab til kosten og dens syre-base-egenskaber, fjernelse af stress og andre belastninger, kan føre til en bedre hverdag. Men at fungere godt er sjældent et privilegium, man får forærende."

I bogen beskriver hun biokemien bag syre-base-balancen. Syre-base-balancen er den kemiske balance, som er reguleret af kroppens evne til omsætning og udskillelse af syrer og baser. Kosten har betydning for syre-base-balancen, og derfor er det vigtigt, at det rette forhold er tilstede mellem de syre- og basevirkende fødevarer.

Det primære sundhedsrelaterede problem er den manglende evne til udskillelse af syrer. Når de ophobes i kroppen, kan det give sig udslag i forskellige lidelser som væskeansamlinger, hovedpine, eksem, kroniske maveproblemer, gigt og immunsvækkelser på længere sigt. Ved at lave om på kosten så man anvender mere basevirkende fødevarer, vil kroppen også tilføres flere mineraler og sporstoffer. Det er den energi- og mineralmæssige sammensætning i maden, der er udslagsgivende for, om maden er syre- eller basevirkende, ikke om det er surt eller ej. Det er afgørende, hvordan forbrændingsprodukterne påvirker urinens surhedsgrad.

De forskellige fødevarer indeholder mineraler og det er disse, som syrerester binder sig til. De mineraler, der er med til at danne base, er calcium, kalium og magnesium. Typisk findes de i grøntsager og frugter. De mineraler, der er med til at danne syre, er fosfor, svovl, kisel og klor. Omsætningen af kulhydrater giver en neutral reaktion i urinen, hvorimod fedt og protein giver en sur reaktion i urinen, da de indeholder svovl- og fosforholdige forbindelser.

Ydermere påvirker disse syrer og baser blodets pH-værdi og kræver gode stødpude-/buffersystems egenskaber, da stødpude-/buffersystemet regulerer syre-base-forholdet. Det, der ikke kan reguleres dermed, stiller store krav til nyrerne, og det, der ikke udskilles, ophobes i bindevæv.

En af betingelserne for, at kosten er optimal, er, at der er ligevægt mellem syre-dannende og base-dannende stoffer i kosten. I blod og celler skal vi have en bestemt surhedsgrad (pH). Den reguleres via buffersystemet inden for snævre grænser med bikarbonat, som skubber overskydende syre ud i bindevæv. Det handler ikke nødvendigvis kun om blodets- og urinens pH-værdi, men også bindevævets pH-værdi.

I bindevævet foregår der en del af immunforsvaret i den organiske matrix. Er der for meget syre ophobet i bindevævet, kan der opstå inflammationer pga. dannelse af bl.a. nogle leukotriener, cytokiner og prostaglandiner. Inflammationer er grundlag for stort set alle vores livsstilssygdomme, hvorfor syre-base-reguleringen er af største vigtighed.

Hvis det ikke slår til, må syrerne forblive i kroppen. For ikke at beskadige de mest livsvigtige funktionsceller opmagasineres syrerne på de mindst livsvigtige steder. Dette medfører ganske vist nedsat vitalitet eller sygdom, men organismen overlever.

Siden kom Eva Lydeking-Olsen med ’Optimal Næring’ på forlaget Klitrose. Her giver Eva Lydeking-Olsen oplysninger om syre-base-balancens vigtighed.

Yderligere har Anette Harbech Olesen beskrevet syre-base-balancen ganske godt.

Også cand.pharm., ernæringsterapeut Mia Damhus, skriver i sin bog 'Andre boller på suppen', forlaget CET, om syre-base-balancen, en bog der omhandler functional medicine og et troværdigt behandlingsparadigme: Invitation til debat om offensiv kostintervention som behandling af kronisk sygdom, hvor også et bredere syn på syre-base-balancen i kosten bliver nævnt. Hun citerer bl.a. forfatterne (Pizzorno et al), som konkluderer: “Den tilgængelige forskning giver et uafviseligt billede af, at kost-induceret acidose, men ikke acidæmi, er et virkeligt fænomen og har en significant, klinisk, langtidspatofysiologisk effekt, som burde genkendes og potentielt modvirkes med kostmæssige tiltag.” Pizzorno J, Frasetto LA, Katzinger J: Diet-induced acidosis: Is it real and clinically relevant? BJN 2010;103:1185-1194.

Yderligere skriver Mia Damhus i sin bog: "Det vil altså sige, at en kost, som vedvarende skubber til buffersystemerne og trækker på kroppens base-reserver ganske vist ikke giver akut sygdom, men over tid kan bidrage til det samlede sygdomsbillede."

Fælles er, at det er kostens indhold af protein, der regnes som det mest syredannende, og planteemnerne, som regnes for mest basedannende.

I den udenlandske ernæringsverden, er det bl.a. ernæringsfysiolog Jeffrey S. Bland, PhD, FACN, CNS, der bl.a. skriver i sin bog: "The Disease Delution", 2014 - om afgiftning, hvor vigtig base er for at afgifte kroppen, specielt kalium, hvilket jo netop er en stor del af grøntsager og frugt - og til regulering af syre-base-balancen. Den daglige kost bør være basedannende, fordi indtaget af syredannende madvarer reducerer nyrernes kapacitet til at udskille vandopløselige gift- og fremmedstoffer. En idé er at drikke 1.000 mg kaliumcitrat opløst i vand efter hvert måltid for at fremme baseindholdet i kosten.

Patrick Holford, BSc, DipION, FBANT, NTCRP, er en pioner i nye tilgange til sundhed og ernæring. Optimum Nutrition Bible, 2005.

I Prescription for Nutrtional Healing af James F. Balch, M.D og Phyllia A. Balch, C.N.C beskrives også vigtigheden af syre-base balancen. Ligeledes skriver Michael T. Murray. N.D og Joseph Pizzorno. N.D. i flere af deres skrifter om syre-base balancen.

Andre betragter syre-base-balancen ud fra PRAL - værdiernes påvirkning af syre-base påvirkning fra fødevarer. En opløsnings surhedsgrad defineres normalt med pH-systemet. En pH-værdi på 7 betyder neutralitet, mens pH-værdier over 7 og op til 14 indikerer base, og pH-værdier under 7 indikerer syre.

To tyske forskere fra Forschungsinstitut für Kinderernährung i Dortmund har udviklet et andet system, som bruges til at fastsætte syre-base-påvirkningen i kroppen ved indtagelse af en fødevare. De kalder systemet PRAL, som er en forkortelse af "Potential Renal Acid Load per 100 gram". Oversat til dansk betyder det: Potentiel syrebelastning af nyrerne pr. 100 gr. Ved at måle hvor stærke syrer eller baser, der udledes gennem urinen ved indtagelse af en fødevare, så kan man fastslå denne fødevares syre-base-påvirkning. Negative PRAL-værdier angiver base-dannende fødevarer og positive værdier er syre-dannende fødevarer.

Generelt får vi alt for mange syredannende fødevarer. Spis derfor flest fødevarer med negative PRAL-værdier. Bemærk, at mejeriprodukter er syredannende. Især oste (særligt skimmeloste og lagrede oste) har de højeste PRAL-værdier. Remer, T og F. Manz: Potential renal acid load of foods and its influence on urine pH. J Am Diet Assoc 1995; 95:791-797.

komaelk.dk kan du se, hvordan de forskellige fødevarer påvirker din syre-base-balance i forhold til PRAL-systemet.

Hvis din organisme har god evne til at regulere syre-base-balancen, kan du selvfølgelig spise/tåle mere syre-dannende kost. Organismens evne til at regulere syre-base-balancen er større, hvis du er psykisk velafbalanceret, får rigelig motion, søvn og frisk luft.

Så uanset de store videnskabelige - eller manglende - beviser, er der noget der tyder på, at syre-base-balancen overlever og er funktionel. Måske vil det, vi tror på i dag, være videnskab om nogle år, men hvorfor vente, når det erfaringsmæssigt har vist sig at hjælpe mange mennesker. Alle teorier kan diskuteres, og bliver det, men er det sandheden - det vil kun tiden vise os. At stoppe udviklingen med evige diskussioner om ret - og videnskab skaber ingen udvikling - kun stagnation!

Klart er det, at de basedannende fødevarer har mange andre positive egenskaber. De indeholder en god del vitaminer, mineraler og sekundære plantenæringsstoffer, som alle er vigtige for sundheden også.

I hvert fald findes der mange referencer på videnskabelige artikler, nogle oven i købet på PUBMED, hvilket er et af de mest accepterede videnskabelige fora at få publiceret sine artikler på. Håber dette giver en dybere indsigt.

Yderligere kilder:

  1. "The Acid-Alkaline Diet for Optimum Health: Restore Your Health By Creating pH Balance in Your Diet," 2nd Ed.; Christopher Vasey, translated by Jon Graham; 2006
  2. Damgaard, F.: Syre- base balancen kompendium.
  3. Sanum-Kehlbeck (2000): Health and Recuperation: It’s a matter of being properly informed.
  4. Myhre T.: Kroppens syre- baseforhold - et kontroversielt tema. Http://veg-veg.no/
  5. Collier, R.: Acid - Base Regulation, A Fundamental Process in the Organism: Nutritional and Lifestile Errors are Decisive Factors.
  6. www.alternativ.no
  7. Lohman M. (2012): Das Saure-Basen Kochboch
  8. Schalfenberg, G. K. (2012: The Alkaline diet: Is there Evidence that an Alkaline pH Diet Benefits Health? The National Center for Biotechnology Information
  9. Ströhle A., Hahn A., Sebastian A. (2010): Estimation of the diet-dependent net acid load in 229 worldwide historically studied hunter-gatherer societies. ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/

Med håb om at dette kan hjælpe mange mennesker videre på vej til en bedre helse.

Frede Damgaard
Ernæringsterapeut DET
Biopat/ Naturopath ibm
Phytoterapeut


Var du tilfreds med siden, er du meget velkommen til at klikke "synes godt om" herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende tilbud og rabatter.


Copyright © 2011-2018 by Michael Maardt.
Du er på Rent-Postevand.dkKontaktNyhedsbrev • opdateret: 15. Jul. 2018