Stråling er farligt, beskyt dig

Michael Maardt 2004, opdateret: 09. Mar. 2017

I denne video "9 myter om mobilstråler" taler Carsten Vagn-Hansen (Radiodoktoren). Der findes rigeligt med undersøgelser, der viser at både høj- og lavfrekvent stråling er skadeligt. Spørgsmålet er bare: Hvor skadeligt? Det er også skadeligt at indånde udstødningsgasser fra biler, at spise junk-food, at ryge, at leve med stress og mange andre ting. Jeg er ikke ude på at skabe angst og panik, men blot at fortælle lidt om, hvad jeg har læst og hørt.

Problemet med stråling er, at faren er usynlig og kun særligt følsomme mennesker kan mærke det med deres sanser. Vi andre mærker det ikke og der kan gå mange år, før kroppens immunsystem ikke kan klare mere og en af grundene kan være strålingen, som fik bægeret til at flyde over.

Hvis du har nogle minutter, så læs videre.

Rygning var engang smart

I 1950'erne og 1960'erne var det både smart og moderne at ryge. Nogle af os husker Humprey Bogart konstant med en smøg i munden, men mange af de berømte skuespillere røg på film. Dengang var der mange undersøgelser, der "beviste" at rygning var ganske harmløst. Undersøgelserne var sponsoreret af tobaksindustrien! Vi blev klogere, men det tog mange år.

Til sammenligning: Det er ikke så mange år siden, at vi begyndte med at bruge trådløs fastnettelefon DECT (link til norsk Wiki), trådløse routere, trådløst headset, trådløse tastatur og trådløse mus og mange andre trådløse apparater, der udsender højfrekvente signaler over store afstande (over 100meter), også gennem vægge ind til naboen. Vi har ikke haft dem i så mange år og kender ikke langtidsvirkningerne. Det samme gælder mobiltelefoner og dertil hørende mobilmaster.

Efter at have læst bl.a. en tysk undersøgelse om trådløse fastnettelefoners stråling og helbredsrisikoen, afleverede jeg mit trådløse Gigaset 3000 sæt (i alt 5 telefoner) til genbrugspladsen. Det handler her om DECT stråling. Jeg købte i stedet på dba.dk nogle gode billige brugte Siemens Euroset 2015 og Kirk Delta fastnettelefoner med ledning, og det går fint - også tale med medhør uden løftet rør.

For nogle uger siden blev en bekendt opereret for en hjernesvulst. Da hun vågnede efter operationen, fik hun at vide, at det var en af de værste former for kræft. Tumoren sad få centimeter fra det sted ved øret, hvor hun i mange år har holdt sin mobiltelefon. Tilfælde?

10 gode tips til at beskytte sig

  • Mobiltelefon

    • Jo tættere på kroppen mobiltelefonen befinder sig, desto farligere. Ikke kun, mens du taler, men altid. Der er nok en grund til, at visse producenter af mobiltelefoner med småt skriver at de ikke tager ansvaret for noget som helst, hvis brugeren har holdt mobiltelefon mindre end 3 centimer til kroppen! Den lader vi lige stå et øjeblik og så kan du tænke lidt over det. Kig i din manual til din smartphone !

      Det dummeste man(d) kan gøre, er at opbevare sin smartphone nær testiklerne eller hjertet. Det næstdummeste er at gå rundt med den på kroppen, i brystlommen f.eks. Du inviterer til at få kræft !

    • Tal så lidt som muligt. SMS er klart mindre skadeligt.

    • Brug højttaler-funktionen og hold telefonen (egentlig telefonens antenne) så langt væk fra kroppen, så personen i den anden ende stadig hører dig ok. Jeg havde svært ved at finde et websted med anmeldelser af mobiltelefoner der også checker mikrofon-kvaliteten, men gsmarena.com er god, bare ikke til mikrofonkvaliteten.

      Hold telefonen vandret med mikrofonen tættest din mund. Derved kommer antennen (som typisk sidder i toppen af telefonen) længst væk. Den farlige stråling foregår ved antennen, primært når der tales. Jeg holder mikrofonen ca. 10-15cm fra munden, alt afhængig af forholdene.

    • Eller: Brug headset med kabel, evt. Bluetooth headset, og igen: hold mobilen så langt væk fra kroppen som muligt, mens du taler, ikke i et bælte ved taljen i nærheden af kønsorganerne eller hjertet eller andre organer, du har kær.

    • Vær opmærksom på antennekvaliteten, dvs. hvor god forbindelse er det til nærmeste mobilmast. Dette ses på telefonens display, typisk øverste venstre hjørne med små streger. Ved dårlig forbindelse forsøger telefonen at kompensere ved at øge signalstyrken og derved også strålingen. Så det værste, du kan gøre, er ved dårlige antenneforhold at tale mens du presser telefonen mod øret i et forsøg på at kunne høre bedre.

      Et barns svar ved eksamen (der må gerne grines):

    • Køb en mobil med lav SAR værdi. SAR-værdien angiver, hvor meget elektromagnetisk stråling din mobiltelefon udsender. Jo lavere SAR-værdi, desto bedre. Producenter af mobiltelefoner SKAL oplyse SAR-værdien, og hvis du søger, så finder du den også.

  • Trådløs Router

    • Jeg har det viste apparat TES-92 til måling af elektromagnetisk stråling (et must i ethvert hjem med børn), og fik et chok, da den kom inden for en meters afstand af min Xyzel router. Værdier over 500 er kritisk. Måleren viste over 3.000 i en meters afstand og over 7.000 i en afstand af en halv meter.

      Jeg deaktiverede mit WLAN, altså min trådløse funktion, på min router, og værdien faldt til under 300 i min lejlighed. I mit sommerhus faldt værdien til 0,0 - NUL

      I din browser skriver du 192.168.1.1, måske 192.168.0.1 eller 192.168.2.1 og kan logge ind på din router. Hvis det ikke virker:

      I Windows klik Start, Run (Kør), CMD, og et lille vindue kommer frem med en sort skærm med hvid skrift. Du skriver IPCONFIG og trykker Enter. Ved Default Gateway står din routers IP adresse. Luk vinduet med EXIT og Enter.

      På min Xyzel Router P-2602HW-D1A vælger jeg i en menu Network, så Wireless LAN (forkortes WLAN) og jeg kan aktivere henholdsvis de-aktivere ved at sætte eller fjerne et hak. Hvis du ikke kan finde ud af det: Din internet-udbyder har en beskrivelse, hvordan du gør.

    • Jeg har også deaktiveret den trådløse funktion under Windows 7 via Kontrolpanelet. Søg "trådløse netværk" oppe til højre i Kontrolpanelets søgefunktion for at finde det.

    • Jeg har netværkskabel fra routeren til min stationære PC. Jeg har aldrig haft bærbar.

  • Fastnet telefon

    En ældre trådløs fastnettelefons basisstation sender permanent og med maksimal ydelse stråling op til flere hundrede meter via DECT (link til norsk Wiki). Mig bekendt er det specielt tyskerne og de tyske myndigheder, der har været kritiske over for strålingen, så jeg har det meste af mine informationer fra tyske tekster som denne. Hvis du har en ældre trådløs fastnettelefon, anbefaler jeg at erstatte den med en af tre:

    1. en fastnettelefon med kabel (evt. via Den Blå Avis). Forbind med 5 eller 10 meter telefonledning, hvis du vil kunne bevæge dig rundt i stuen med telefonen ;-) Sådan ledning koster ikke meget. Køb f.eks. hos AV-Cables.dk Du kan købe en 7 meter ledning (RJ10) til telefonrøret, så behøver du ikke løbe rundt med telefonen, eller du kan købe 10, 15 eller 20 meter RJ11 ledning fra telefonstikket i væggen/routeren til telefonen, så kan du løbe rundt med telefonen

    2. eller en af de nyere ECO DECT. Grundet den stærke kritik af strålingen fra de første DECT-modeller har telefonproducenter lavet telefoner med lavere stråling og energiforbrug. I følge Siemens hjemmeside er der ECO mode DECT, som betyder en reduktion af strålingen på 80% i forhold til de ældre modeller. Man skal bare huske at indstille telefonen til at køre i eco mode.

    3. Bedre er ECO Mode Plus DECT, som vist også kaldes ECO Full mode, som reducerer strålingen totalt, men kun når telefonen er i standby. Swissvoice var det firma, der startede produktionen af sådanne telefoner. Siemens og andre fulgte efter.

Husk proportionerne. Der er mange andre ting i livet, der er vigtige for din sundhed - og undgå at blive fanatisk omkring det ene eller andet. Positive og tillidsfulde tanker er givetvis bedre end det modsatte.

Links

Juni 2011: Medier skriver at WHO er begyndt at vågne !

straaling.dk og forbrugerkemi.dk

God video om WiFI i amerikanske skoler.

electromagnetichealth.org er vist en af de førende internationale websites. Her kan du lytte til mange af de førende eksperter på området.

Gigahertz Solutions fra Tyskland: Producent og forhandler af måleapparat til at måle elektrisk og elektromagnetisk stråling, tilsyneladende nogle af de skrappeste i verden. Firmaet forhandler også produkter til beskyttelse.

yShield.de Forhandler af næsten de samme produkter som Gigahertz, der kan beskytte mod elektrosmog. De to firmaer har tæt samarbejde.

= = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = =
DØM MIG IKKE PÅ MIT UDSEENDE ELLER MINE ORD, MEN PÅ MINE GERNINGER !

Vidste du, at verdens rigeste familie kunne give hvert menneske på Jorden mindst $10.000?
= = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = = =

Copyright © 2017 by Michael Maardt. All rights reserved.
Du er på Rent-Postevand.dkKontakt • opdateret: 09. Mar. 2017