Lån gratis vandtryksmåler

Mål dit vandtryk med et manometer. Vandspildet stiger ved lavere vandtryk. Det kan undgås med en boosterpumpe på osmoseanlægget.

Jeg startede nov. 2011 et "kædebrev" som maxibrev med gratis udlån af en vandtryksmåler (manometer) + adaptere, så du kan måle dit vandtryk på vandhanen eller en håndbruserforbindelse. Det betyder meget for effektiviteten af et osmoseanlæg.

Hvis du bor i DK: Du 'bestiller' som depositum for 100kr dette produkt. Du SKAL betale med kort. Når du har lånt og videresendt den lille pakke OG den er modtaget af den næste, annulerer jeg din ordre incl. transaktionen og dvs. at der sker ingenting.

Du sender mig en mail, når du har 1) modtaget pakken og når du har 2) sendt den videre til den næste. Det kommer til at koste dig et frimærke til 32kr for porto max 500g.


Vejledning

Lettest er at se ovenstående video, men ellers:

Hvis du kun skruer den viste plasticadapter på et brusegevind, er det lettest, hvis du starter med kun at skrue selve adapteren på. Slangen tages ud af plasticadapteren ved først at skubbe den lille runde låsering ind mod adapteren og holde den dér, så kan du løsne slangen fra adapteren.

Hvis du skal have den til at sidde på en vandhane, bruger du den medfølgende metaladapter og evt. gevindadapteren.

Du behøver ikke at spænde helt vildt, specielt ikke, hvis du bruger den lille gevindadapter, så bliver den nemlig svær at få af igen. Voldtag venligst IKKE gevindet med værktøj, hvis endelig brug en tang samt en klud eller viskestykke omkring, når du skruer den af.

Tænd LANGSOMT for vandet. Manometeret løber ret hurtigt op på max. Yderst ses de røde tal, PSI. Inderste sorte tal, som ganges med 10 og du får bar. Divider PSI med 14,5 og du får bar.

Som sagt: 3,5bar / 50psi er OK og derunder bliver det bare ringere med både spildvand og ydeevnen, altså hvor rent vander bliver.

Når du har målt, tøm det så meget som muligt for vand og pak det hele tilbage i æsken, specielt godt med boblefolie omkring manometeret.

Jeg lægger nogle selvklæbende etiketter i pakken. Sæt 27,- frimærker og send til næste modtager OG email mig, at du har sendt videre, så vi alle kan følge med, hvor langt manometret er nået.

Hilsen Michael Maardt

Copyright © 2017 by Michael Maardt. All rights reserved.
Du er på Rent-Postevand.dkKontakt • opdateret: 26. Jul. 2017