Corona - Sturt, sturt nummer ?

23. marts 2020

Dansk TV har i lang tid kørt mantraet: "Vask hænder og hold afstand" og 'eksperter' har fortalt, at virus primært smitter via dråber i luften fra host eller nys fra person A til person B. Hvor mange gange de sidste 10 år har du oplevet, at en anden person har hostet eller nyset dig lige ind i hovedet på under 2 meters afstand? Nej, vel? Yderst sjældent.

Jeg har hørt fra Simon Parkes, som jeg tror mere på:

Virus overføres IKKE primært via luftbårne dråber, som f.eks. fra host eller nys, men ved at host eller nys lander på en kølig hård overflade, der lader virus overleve i op til 7 dage. Derefter rører en anden person ved denne overflade med hånden og derefter berører sin egen mund eller næse, især munden.

Det handler om hænder, der berører noget og derefter rører ved munden eller næsen.

Kineserne forstod det. Derfor havde de alle masker på, ikke for at forhindre smitte via host eller nys; det hindrer dig i at røre ved din mund/næse, så hvis du går ud: Rør ikke ved mund/næse! Hvis du rører overflader: Rør ikke ved mund/næse!

Du bærer handsker uden for din bolig! Ultraviolet hæmmer virus. Virussen kan ikke lide høje temperaturer. Hvis du tror, ​​du måske har fået virussen, skal du ikke drikke koldt vand; drik varmt vand. Hvis du kan vaske virussen ned fra din hals i maven, dræber syren i din mave virussen.

Kilde

Først 24. marts (umiddelbart efter dette skriv) bliver der mig bekendt informeret på dr.dk om smitten via overflader!! Det må siges at være lige lovlig sent !

Hvorfor må vi ikke forsamles mere end 10?

Hvis teorien er, at smitten foregår ved host og nys fra A til B, og det generelt anbefales at holde afstand, vaske hænder, hoste og nyse i ærmet osv., hvorfor må vi så ikke forsamles mere end 10 mennesker, hvis afstanden mellem 2 personer mindst er 2 meter? Kan du give et fornuftigt svar på det? Nej, vel. Ergo er begrænsningerne af vore friheds- og forsamlingsrettigheder POLITISKE og IKKE sundhedsfaglige tiltag.

Hvorfor dette skriv?

Jeg håber med dette skriv at du stiller kritiske spørgsmål ved det, du hører fra myndighederne. Jeg er gammel nok til at huske, hvordan DR og de 'myndige' i mange år i 1960'er og 1970'erne ukritisk videregav løgne fra 'eksperter' (betalt af tobaksindustriens mastodont Philip Morris), som forsikrede befolkningen om, at tobaksrygning var ganske uskadeligt. Alle skuespillere på film røg dengang. Der var endda reklamer fra læger på cigaretpakkerne, der fortalte at det var godt at ryge!!

Tror du meget har forandret sig siden dengang? Historien gentager sig. Se f.eks. nedenstående påstand:

Eksperterne siger: Du kan INTET gøre for at booste dit immunforsvar!

Lyt godt efter. Kort efter at spørgsmålet "Hvad kan man gøre for at styrke sit immunforsvar?" er stillet, giver han selv svaret: "Du kan IKKE gøre noget" og senere: "Lydighed, ikke tænke selv, ikke undersøge selv." Jeg siger bl.a. C-Vitamin.

Jeg hører en sød kvinde på TV gentage og gentage: "Hvis du er forvirret, så er det bedste, du kan gøre at følge myndighedernes vejledninger".

Dir. for Sundhedsstyrelsen var ret sikker på slut jan. 2020, at virus ikke ville komme til Danmark.

og 23. marts 2020 indrømmer en minister, at man fejlagtigt ikke havde reageret på et tilbud fra Sydkorea om køb af testkits.

Ekspert fra WHO: Hvorfor dog lukke samfund ned? og sagen udvikler sig, stadig mere kritik af myndighederne, som tilsyneladende famler i blinde - eller i hvert fald har gjort det i mange uger. Først reagerede vi med chok og angst og havde stor forståelse for den følelsesladede moderlige Mette F., som manede til samfundssind, og delte ud af vores allesammens skattekroner med rund hånd; men da fornuften langsomt kom tilbage, begyndte stadig flere at tænke selv, stille kritiske spørgsmål, hvilket vi har set siden 23. mar 2020.

Hvem tjener på krisen?

I bankerne og hedgefonds skåles der flittigt i champagne. Banker og politikere gældsætter kommende generationer med kæmpe summer. Medicinalindustrien kommer til at tjene fedt på denne virus.

Ja, tak, jeg går i fængsel !

Massemedierne er lykkedes med en frygtindgydende hypnose af de fleste, som ukritisk støtter deres undertrykkere (læs myndigheder og de videnskabelige 'eksperter'). De fleste går frivilligt ind i deres eget fængsel (bolig) og danske politikere var tæt på at indføre stikker-metoder, hvor man via nettet kunne anmelde sin nabo for mistanke om smitte. Se det her hos Politiken.

Coronakrisen kommer belejligt til at skabe mediestøj, så vi undgår at tale om klimaet, krige, hungersnød, fattigdom, kræft, flygtningestrømme osv.

Nyhedsbrev marts 2020 fra Mayday Info

Hvis du er interesseret i det medicinske, så søg information fra f.eks. Dr. Klinghardt.

Hilsen Michael Maardt


© 2011-2019 by Michael Maardt • Rent-Postevand.dkKontakt