9Kg på 9 uger

Det tog mig 9 uger at tabe 9 kilo. Jeg havde 11. nov. 2019 set mig selv i spejlet og fik et chok. Jeg lignede min far! Jeg blev rystet. Vægten sagde 95Kg. Jeg besluttede at jeg inden 1. marts 2020 ville veje 80kilo, altså tabe 15 kilo på ca. 15 uger.

Der var kun en vej: spise mindre. Hele mit voksne liv har jeg spist muesli til morgenmad, måske 1-2 rugbrødsmadder til frokost og naturris, grøntsager og ost til aften. Kulhydraterne skulle reduceres kraftigt. Jeg startede med først at spise kl. 14-15-tiden, eller rettere drak et pænt glas saft af gulerødder, rødbeder, æbler, hvidløg lavet af min slowjuicer Kuvings.

Kl 18-19 aftensmad: Olivenolie på en lille pande, 400-500g frosne grøntsager (små broccoli og wok mix, øko) og 2 æg, og måske nogle skiver gedeost. Kort sagt, jeg spiste kun en gang om dagen. Jeg var ofte sulten, men stod imod. Jeg havde taget en beslutning med INTENTION, og det er det vigtigste.

En klog slank kvinde sagde engang til mig: "De fleste spiser med følelserne", og jeg vil tilføje: De spiser for at undertrykke følelser, for ikke at mærke følelser, som Pink Floyd fint beskrev i komfortabelt følelsesløs • comfortably numb

De første 9 uger table jeg 1 kilo pr uge, derefter blev jeg lidt sulten og spiste hver dag lidt mandler, rosiner og valnødder og vægten blev på 86. Jeg mødtes for nylig med en god gammel veninde, som er slank. Hun spiser kun, når hun er sulten. Vi talte lidt om det og jeg blev klar over, at jeg havde spist de sidste 40 år, som om jeg stadig var 25.

Af vane har jeg spist morgenmad, lidt til frokost og stort aftenmåltid med specielt naturris (kulhydrater). De sidste år har jeg IKKE har brugt særlig megen energi andet end at sidde ved computeren og gå lidt tur. For at holde humøret oppe har jeg også spist en del 85% cacao chokolade og stille og roligt blev jeg større og større, indtil jeg ikke kunne holde synet af mig selv ud længere. Og billedet af min far skræmte mig også. Fandme Nej, sådan skulle jeg ikke ende.

Så mit råd til dig, der læser dette og er interesseret i at tabe dig:

  1. Du skal tage en seriøs beslutning, ikke for andres skyld, men for din egen skyld, og kun din egen skyld. Dit helbrev, din sundhed, din livskvalitet.
  2. Det er overskydende kulhydrater (sukker), der feder. Du skal spise drastisk færre kulhydrater, helst NUL kulhydrater.
  3. Du skal være stærk, når du bliver sulten. Du spiser ikke, men tænker, at nu forbrænder kroppen overskydende fedt.


© 2011-2019 by Michael Maardt • Rent-Postevand.dkKontakt